Digerenovering Tønder Fuldendt01

Klimatilpasning

Ådigerenovering
Tønder

Ådigerenoveringer omkring Vidåen i Tønder skal fremtids- og klimasikre mod stigende vandstande og kraftigere nedbørshændelser.

Bygherre
Tønder Kommune

Byggeår 
2016 – 2019

Omfang
7,1 km

Anlægssum
7,2 mio.kr. 

For at sikre Tønder By imod oversvømmelse skal ådigerne omkring Vidå og dens tilløb, løbende renoveres. Digerne slides af vandpåvirkning og gående færdsel, da de anvendes som rekreative stier. Desuden skal digerne fremtidssikres imod stigende vandstande og kraftigere nedbørshændelser. Derfor har FULDENDT gennem en årrække assisteret Tønder Kommune med renoveringen og udbygningen af digerne omkring Vidåen og dens tilløb, som løber igennem og omkring Tønder By.

Ådigerne er overvejende blevet bygget i 1920’erne, som en del af de talrige landvindingsprojekter, der blev gennemført i den periode. De fleste ådiger skal blot renoveres og forstærkes til de fremtidige forhold. Digerne omkring den reetablerede Nørresø, som var blevet genskabt for at skabe opvækstområder til den stærkt truede laksefisk, snæbel, skal også redimensioneres. Ved reetableringen af søen i 2009, blev der i dimensioneringen desværre ikke taget højde for den forøgede bølgepåvirkning   fra søen, derfor nedbrydes digerne uforholdsmæssigt hurtigt.

Ved alle arbejderne er der blevet udarbejdet og gennemført forundersøgelser af digernes tilstand. FULDENDT har rådgivet om tekniske og vedligeholdelsesmæssige løsninger, samt rådgivet om administrative- og lovgivningsmæssige forhold. Da der skal tages særlige hensyn til snæblens opvækstområder i Nørresøen, er forstærkningen af digerne her projekteret differentieret efter konkrete, lokale forhold, for at minimere påvirkningen af søarealet mest muligt.

Vores ydelser:

  • Projektering
  • Myndighedsbehandling
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale
  • Licitation og kontrahering
  • Byggeledelse og tilsyn
Digerenovering Tønder Fuldendt03
Digerenovering Tønder Fuldendt04
Digerenovering Tønder Fuldendt00
Digerenovering Tønder Fuldendt01
Digerenovering Tønder Fuldendt02