Totalrådgivning
Sandfang i Kongeåen
Klimaændringer har forandret vandstanden, også omkring Kongeåen, hvor der nu er skabt bedre forhold for afvanding af de større vandmængder.
Bygherre
Esbjerg Kommune
Projektperiode
2022
Anlægssum
Ca. 2 mio. kr.
Klimaændringer har betydet større nedbørsmængder, der igen har medført en forøgelse af vandføringen som igen øger sandtransporten i Kongeåen. Etablering af et stort sandfang sikrer, at sandet aflejres på en placering, hvorfra der kan ske oprensning.
Alternativt ville det være blevet aflejret bl.a. i Vadehavet lige ud for Kongeåens udløb, og derved skabt en ”dæmning”, der ville medføre en opstuvning af åens vand op i Kongeåens system med potentielle oversvømmelser af omkringliggende landarealer til følge.
For at sikre et større areal bestående af bolig- og landområder langs Kongeåen imod oversvømmelser blev der etableret et ca. 120 m langt og 20 m bredt sandfang i Kongeåen umiddelbart nord for Ribe. Sandfanget medvirker til at sandet ikke aflejres ved Kongeåens udløb eller på andre kritiske steder i åen.
Samtidig med etablering af selve sandfanget blev der på de tilstødende arealer etableret afvandingsbassiner og tilkørselsveje. Afvandingsbassinerne skal bruges til at pumpe sand op i og til at dræne vandet væk fra sandet førend det kan borttransporteres.
Kongeåen blev på det pågældende sted udvidet til 20 m i bredden og gjort ca. 1,5 m dybere, samtidig blev der lige nedstrøms sandfanget etableret et stryg, der skulle sikre yderligere at sandtransporten ikke fortsatte ud i Vadehavet.
Ifm. anlæg af sandfanget er der bl.a. blevet fjernet 150 m. ådiger, etableret to afvandingsbassiner på hver 4.000 m2, anlagt 2.900 m2 grusvej og 340 m2 asfaltvej.
Vores ydelser:
- Detailprojektering
- Udarbejdelse af udbudsmateriale
- Licitation og kontrahering
- Byggeledelse
- Fagtilsyn